Om Hotellet

 

Om hotellet

 

Harboøre Badehotel.

Sådan var Harboøre Hotel tidligere kendt – ikke kun i lokalområdet, men i hele Danmark. Det var et sted man tog hen for at nyde ferien, og leve i nærheden af den frie natur.

 

I dag virker hotellet som et samlingspunkt i området for fester og andre begivenheder af enhver art. Enten det er til receptioner eller til pladespil, så har hotellet altid de gode lokaler klar.

Vi kan modtage cirka 360 gæster til fest.

I kan vælge at holde festen hos os, eller vi kan levere maden ud til jer.

Vi bygger videre på de gode traditioner. I får stadig mad som vor mor lavede den, men I kan også få spændende nye retter og oplevelser, hvis I ønsker det.

Vi lægger vægt på, at så meget som muligt er hjemmelavet og vi bruger kun de bedste og friskeste råvarer.

Vi har hyggelige omgivelser med en god atmosfære. Vi og vores personale sætter god betjening og service i højsædet.

Vi håber at nogle af vores menuforslag på de næste sider, vil falde i jeres smag. Ellers kan vi stort set lave det som I gerne vil have det.         Velkommen på Harboøre Hotel    Janny & Alex Olesen


 

Andreas Kartoft:

Etablerede Harboøre Hotel i 1899. Bygningen er 50 alen lang med plads til 30-40 gæster, samt en sidebygning med stor spisesal, hvori der kan dækkes op til 200 kuverter.

M. Konradsen:

Købte hotellet i 1904. Han drev det videre men måtte sælge hotellet videre til

P.C. Kvisgaard og Aggersberg:

Overtog hotellet efter Konradsen, og drev hotellet videre i nogle år.

Th. Kirk og P.C. Kirk:

De introducerede et slagtilbud, hvor man fik 8 dage ved Vesterhavet for 35,- kroner.

Lars Kirk:

Her opstod traditionen med at lave de smukke friser på hotellet

Valdemar Bruun:

Under 2. verdenskrig overtog tyskerne hotellet, og brugte det bl.a. til bolig for nogle af de overordnede.

Kristen og Kirsten Olesen:

Har drevet hotellet i 36 år, som hel traditionel hoteldrift. De gjorde meget ud af at det skulle være hjemmelavet mad, at det skulle være i gode rammer og at der skulle være en god betjening. De har netop her i 2005 overdraget til 3. generation.

Alex Olesen og Janny Nees:

Vi bygger videre på de gode traditioner. Du får stadig mad som vor mor´s mor lavede den. Men man kan også få spændende nye retter og oplevelser, hvis man ønsker det.


Fru Teodor Kirk med datter og 2 piger (Maren Sørensen – Thyborøn og Anna Søgaard) 1920
 

 

Stauning foran Hotellet


 
Dagligstuen 1922